Profil af Europa-Universitetet Flensborg

Europa-Universitet Flensborg

Tysklands nordligste universitet er et ungt universitet. Det har sit udspring i den tidligere "Pædagogiske Højskole" (1946-1994). Med knap 5.000 studerende og ca. 400 beskæftigede hører det til Tysklands mindre universiteter. Dets grønne campus ved Flensborg Fjord ligger direkte ved grænseområdet til Kongeriget Danmark, midt i en maritimt præget region.  

Fagspektrum og studieforløb

Fagspektret ved Europa-Universitet Flensborg omfatter humaniora og teologier, kunst, tekstil og musik, pædagogik, skolepædagogik, specialpædagogik, matematik, naturvidenskaber, teknik, undervisning i orienteringsfag, sundheds- og ernæringsvidenskaber, sprog-, kultur- og medievidenskaber, Europavidenskaber, sportsvidenskaber, økonomi-, samfunds- og socialvidenskaber. 

Hovedvægten ligger på læreruddannelsesområdet samt på international management. 

Europa og internationalisering

Den 30.6.2014 blev Europa-Universitet udråbt på festlig vis. Betegnelsen "Europa-Universitet" tager højde såvel for højskolens særlige beliggenhed i den tysk-danske grænseregion som for universitets ansvar for at uddanne en generation i dets studieforløb, der forstår, lever og aktivt videreudvikler Europa.

Således koncentrerer det sig i overensstemmelse med dets ekspertise i læreruddannelsesområdet på uddannelsesvidenskaberne. Denne hovedvægt er unik for et Europa-universitet. Med den forbindes chancen for at formidle europæiske perspektiver umiddelbart til den nye generation af multiplikatorer. 

Europa-Universitet Flensborg forfølger en kontinuerlig international indstilling. For tiden samarbejder universitetet med over 80 partneruniversiteter i 34 lande. 

Forsknings- og undervisningsfokus

Forskningen ved Europa-Universitet Flensborg koncentrerer sig om hovedpunkterne uddannelse, økonomividenskaber, miljøvidenskaber/bæredygtig udvikling og interdisciplinære Europavidenskaber. Forskningens netværker dannes bl.a. på temaområderne retfærdighed, bæredygtighed og mangfoldighed. Forskning og uddannelse er karakteriseret ved interkulturelt og internationalt sammenlignende perspektiver, flere inter- og transdisciplinære kooperationer samt en tæt sammenknytning af teori og praksis. Som noget specielt nævnes det tætte samarbejde med Faghøjskolen Flensborg, der ligeledes er bosiddende på campus, inden for områderne energi- og miljømanagement, middelstandsforskning samt medievidenskaber.

Europa-Universitet Flensborg:  Et reformuniversitet ved Østersøen, der åbner horisonter og søger svar på centrale fremtidsspørgsmål.